Få vores nyheder på mail

Inge tog i byggemarkedet og vandt en kvart million kr.

Pressemeddelelse   •   Mar 22, 2018 10:43 CET

Her ses den glade vinder med en check på den flotte gevinst på 265.655 kr. vundet i Klasselotteriet.

Vester Hassing/Vodskov: For Inge fra Vester Hassinge blev en tur i det lokale byggemarked pludseligt meget sjovere, da hun fik en SMS med beskeden om, at hun havde vundet 265.655 kr. i Klasselotteriet.

”Jeg stod i et byggemarked, da jeg fik beskeden – men jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde vundet. Så jeg endte med at gå ud af butikken uden at købe alle de ting, jeg skulle have”, smiler Inge og smågriner over den glædelige nyhed: ”Ja, det endte jo med, at jeg kun havde fået købt spartel”.

Det er da heller ikke hver dag, at man vinder 265.655 kr. Derfor var Inge også nødt til at tjekke SMS’en fra Klasselotteriet tre gange, før det gik op for hende, at hun havde vundet.

Nu skal den store gevinst bruges på at forsøde tilværelsen for Inges nærmeste, og døtrene skal således forkæles lidt ekstra. Og så skal Inge have udlevet nogle praktiske drømme. For selvom Inge, i sin jubel, kun huskede at købe spartel – så skal soveværelset nu renoveres.

”Det er bare så fantastisk. Nu behøver jeg ikke at spare op til at få lavet soveværelset. Det kan jeg gøre med det samme nu”, lyder det fra den glade nordjyde.

Med gevinsten bliver der dog også tid til selvforkælelse. Noget af det første Inge har gjort efter at have vundet, er nemlig at tage et par ekstra uger fri. Og hun kan nu se frem til efteråret, hvor hun skal ud at rejse i godt selskab.

”Jeg har lige bestilt en ferie til Tyrkiet med en veninde – så nu kan der blive til lidt ekstra forkælelse”, afslutter den glade vinder fra Vester Hassing.

Der er trækning i Klasselotteriet hver måned fra 15.-19.

Klasselotteriet er Danmarks ældste lotteri og en af landets mest traditionsrige virksomheder, stiftet i 1753 af Frederik 5. Lotteriet har en årlig gevinstpulje på over 552 millioner kr. – og hver måned trækkes der over 40.000 vindere, når lotteriet afholder trækning fra den 15.-19. Overskuddet fra Klasselotteriet er en del af udlodningsmidlerne, som udloddes til gavn for gode formål, herunder idræt, kultur og andre almennyttige formål.