Få vores nyheder på mail

Odenseaner vinder hovedgevinsten i Nabolotteriet

Pressemeddelelse   •   Sep 11, 2017 15:30 CEST

Her ses en glad John, som har vundet en sidegevinst på 50.000 kroner i søndagens trækning.

En heldig odenseaner har søndag vundet hovedgevinsten på 1 Million i Nabolotteriet – og det spreder glæde og gevinster i nabolaget.

Odense: søndag aften blev hovedgevinsten på 1 Million i Nabolotteriet for anden gang trukket i Odense. Det udløste samtidig masser af sidegevinster til de spillere, der bor tættest på vinderen af millionen.

En af dem, der bor tæt på, er John, som har vundet 50.000 kroner i sidegevinster – og det skal nu fejres ”Måske skal jeg ud og have mig en ny CNC-maskine, som jeg kan bruge i min fritid. Ellers kan det være gevinsten skal bruges på musikken eller en god rejse”.

Et andet sted i Odense jubler en anden lokal spiller, som også har vundet 50.000 kroner ”Er det rigtigt? Yes! Jeg troede ikke på det”, fortæller den anonyme vinder og tilføjer ”Jeg står lige og mangler pengene. Jeg er ved at tage kørekort, og så skal jeg have en ny bil”.

Første gang millionen blev trukket i Odense var så sent som den 18. juni i år. Og generelt er fynboerne velrepræsenteret i spillet, således er hovedgevinsten nu tre gange blevet trukket på Fyn.

Hver søndag kl.19:00 trækkes der lod om hovedgevinsten i Nabolotteriet.

Lotteri har danskerne kunnet spille i århundreder. Faktisk er Klasselotteriet Danmarks ældste lotteri og en af landets ældste virksomheder. Historien går helt tilbage til 29. juni 1753, hvor Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. I 1754 blev de første trækninger foretaget på Charlottenborg i København. Men allerede i 1771 fratog Struensee dem privilegiet, og lotteriet har siden været ejet af Den Danske Stat.